A-house

Privat bolig

Med udsigt over vandet og tæt på det naturrige Amager Fælled ligger Islands Brygge, der med sine mange muligheder er et eftertragtet sted i København. Centralt i den nye del af Islands Brygge ligger A-huset, hvor indretningsvirksomheden Da Costa Living har stået for indretningen af en privat lejlighed.

Ejeren af lejligheden ønskede, at indretningen skulle emme af international atmosfære og at det skulle føles som at bo på et 5-stjernet hotel. Da Costa Living har med deres talentfulde og professionelle tilgang skabt en lejlighed, som rummer netop det. De har skabt en indretning, hvor det føles som at træde ind i en lejlighed på det centrale Manhattan i New York og hvor intet er overladt til tilfældighederne.

For at fuldende den røde tråd i indretningen valgte Da Costa Living at bruge Miira 4 Opal i størstedelen af lejligheden, da gentagelser skaber ro. Den mindre lysekrone, Miira 4 Opal, har et grafisk udtryk og er nytænkende i sin formgivning, hvorfra et behageligt jævnt lys spredes gennem det opalhvide mundblæste glas. I soveværelset fungerer Blossi Table Black som sengebordslampe - lyset fra Blossi Table Black kan nemt dæmpes og tilpasses det ønskede behov. Over spisebordet hænger Apiales 18 Brushed Brass smukt og spreder stemningsgivende belysning til mange hyggestunder med venner og familie.

Da Costa Living er lykkedes med at skabe et maskulint og minimalistisk udtryk i lejligheden. Farvesammensætningen og de valgte materialer fuldender hotelfølelsen og skaber de perfekte rammer til at gode og festlige stunder.

  • Indretning: Da Costa Living
  • Produkter: Miira 4 Opal, Blossi Table Black og Apiales 18 Brushed Brass
  • Designer: Sofie Refer
  • Fotograf: Søren Staun Petersen