Liila 7

Den elegante og dekorative Liila væg- og loftlysekrone fås i nye formationer. En af dem er Liila 7, som har en aflang modulær formation. Den tager sig flot ud som en aflang lysskulptur og sættes flere i forlængelse af hinanden, skabes en smuk lysende bort. Liila 7 kan monteres lodret eller vandret, hvilket gør den oplagt på væggen i spisestue eller stuen, som et lysende sengegærde over sengen eller i loftet i den smalle entré, hvor god kvalitetsbelysning ønskes.