Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

VILLA T37

Fleksibelt lys til delte øjeblikke

STEMNINGSFULD BELYSNING

Historiske rammer fra det tidligere Centralpostkontor

T37 er Villa Copenhagens levende sharing bar, beliggende i de historiske rammer fra det tidligere Centralpostkontor – i dag kendt som Hotel Villa Copenhagen midt i København.

Inspireret af varmen fra Syden er T37 skabt som et sted, hvor små serveringer og store øjeblikke deles. Med fokus på lokale råvarer og et internationalt køkken, formet af et team med mange nationaliteter, handler oplevelsen ikke blot om måltidet, men om fællesskabet omkring bordet.

Baren viderefører stedets historie som samlingspunkt – tidligere for postbude blandt breve og pakker, i dag for mennesker, der samles om smag, stemning og nærvær.

Når historiske rammer oplyses af stemning

Netop stemningen spiller en central rolle i indretningen, og her er Asteea Portable valgt som bordbelysning for at understøtte barens intime og inviterende atmosfære. Den kompakte, trådløse lampe giver et blødt, blændfrit nedadrettet lys, som skaber ro omkring bordene og lader samtalerne være i fokus.

Inspireret af klokkeblomstens bløde silhuet tilfører den riflede skærm i genanvendelig akryl et let og poetisk udtryk, mens den gyldne base reflekterer lyset med en varm elegance. Med sin fleksible, trådløse funktion kan lampen nemt flyttes og tilpasses bordopdækningen – og bidrager til en stemningsfuld oplevelse, der føles både personlig og afslappet.

Når lyset inviterer til samtale

Asteea Portable er skabt til steder som T37, hvor belysning ikke blot er funktionel, men en aktiv del af fortællingen. Et lys, der samler mennesker omkring bordet og understøtter de øjeblikke, der deles – i hjertet af Villa Copenhagen.

Produkter

Asteea Portable

Designer

Sofie Refer

Foto

Mikkel Schwitzer Justesen