ELVIRA PITZNER, DANMARK
Et tidløst og elegant hjem formet af varme, familieliv og Nuuras lys.

FAMILESTED
Hjemme hos Elvira Pitzner
Nord for København har influencer Elvira Pitzner sammen med sin mand skabt et hjem, der afspejler hendes forkærlighed for tidløse
indretninger og rolige, indbydende rum. Hjemmet balancerer elegance og personlighed og er skabt til ikke kun at være smukt, men også rart at leve i for hele familien.

ATMOSFÆRE
Når lyset skaber roen i hjemmet
For Elvira er belysning et af de vigtigste elementer i at skabe et hjem, der føles roligt og indbydende, særligt om aftenen.
“Lyset er nok noget af det vigtigste for mig i et hjem. Det er det, der skaber ro og stemning, især om aftenen,” fortæller hun.
“Jeg går meget op i, at det ikke bliver for hårdt, men føles blødt og behageligt.”
Belysningen i hjemmet er nøje udvalgt for at supplere dagslyset og skabe en naturlig overgang til en mere dæmpet og intim atmosfære, når mørket falder på.

Rammerne om et levende familieliv
I sin kerne er hjemmet skabt til hverdagen med familien, et sted hvor Elvira, hendes mand og deres børn kan være sammen i omgivelser, der føles rolige, varme og indbydende.
Med Nuura som en del af indretningen bliver lyset mere end blot en nødvendighed, det bliver en central del af den stemning og varme, der
kendetegner deres hjem.



Nuura som den samlende signatur
Nuuras belysning spiller en afgørende rolle i at binde indretningen sammen og understøtte den varme og elegante atmosfære.
“Nuura lamperne betyder virkelig meget for helheden hos os. De giver et utrolig smukt og varmt lys, som skaber den helt rigtige stemning i rummet,” fortæller Elvira.
“Samtidig har de et klassisk og elegant udtryk, som løfter indretningen og binder det hele sammen på en meget naturlig måde.”
Lamperne er placeret med omtanke i hele hjemmet og fungerer både som funktionel belysning og som æstetiske elementer, der skaber sammenhæng.



Et hjem med tyngde, varme og personlighed
Elviras stil læner sig mod det klassiske og langtidsholdbare frem for det trendbaserede. Rummene er sammensat, så de fremstår harmoniske med
en følelse af dybde og varme.
“Jeg er meget til det klassiske og tidløse, hvor tingene ikke bliver for trendy,” siger Elvira.
“Jeg vil gerne have, at vores hjem føles roligt og harmonisk, men stadig personligt. Jeg elsker, når der er små detaljer, der gør det levende.”
Resultatet er et hjem, der føles gennemført og indbydende med lag af materialer og fine detaljer, som tilfører karakter uden at forstyrre roen.


Produkter
Miira 4, Apiales 18, Apiales 6 Ceiling, Asteea 3, Liila Muuse Small, Apiales 1
Designer
Sofie Refer
Fotograf
Stine Christiansen


















