NOMAD WORKSPACE, DANMARK
Nomad Workspace ligger i det tidligere domhus ved Skt. Hans Torv på Nørrebro i København, hvorfra de tilbyder 2500 kvm professionelt arbejdsområde, der kombinerer private kontorer, åbne kontorlokaler, arbejdsstuer, en café, fællesområder, mødelokaler og arrangementer.
Nuura har stået for at skabe en stemningsgivende belysning i Nomad Workspaces lobby område, hvor deres lysekroner skaber en velkommende atmosfære. I det nye spiseområde støtter nøje udvalgte design op om den sanselige og behagelige stemning Nomad ønsker at give deres medlemmer og gæster. Når man går rundt og udforsker fællesarealerne, vil man desuden opleve, at Nuuras lamper skaber behageligt lys ved flere af loungeagtige sidde- og arbejdspladser.



Domhuset blev tegnet og opført af Bindebøll’s tegnestue i 1848 – ”og sådan en historik og fokus på arkitektur forpligter,” siger Hans Peter Hertz der har udviklet Nomad Workspace.
Ved hjælp af arkitekten Natalia Sanchez åbnede Nomad Workspace sine døre i marts 2016. I fællesskab skabte de en skandinavisk fortolkning af det internationale kontorfællesskab (shared workspace): moderne og farverig, men alligevel diskret.
Nomad Workspace er arbejdsplads for kreative virksomheder og ildsjæle, og gennem indretningen ønsker Nomad at skabe et kreativt miljø. Hos Nomad arbejder de i al ydmyghed og efter bedste evne på at fortsætte husets stilsikre linje, åbne facaden for gæster og optimere husets indre til fremtidigt brug ved at tilpasse det fantastiske hus og arkitekturen til en bredere målgruppe af medlemmer og udefrakommende gæster med fokus på at gøre den daglige arbejdsdag til en livsstilsoplevelse.


I slutningen af 2019 startede Nomad Workspace på en opdatering af fællesarealerne, hvor en ny café, udendørsterrasse og spiseområde så dagens lys. Under denne makeover inviterede Nomad Workspace Nuura til at byde ind med ny belysning i flere rum med fokus på de områder, der er åbne for offentligheden og gæsterne.
Konceptide
Nuura
Produkter
Liila 12 Optic, Liila 1 Large, Apiales 9 Satin Black & Apiales 18 Satin Black
Designer
Sofie Refer
Fotograf
Søren Staun Petersen