Cuvée - Kitchen & Bar

Restaurant

I Kompagnistræde, centralt i det gamle København, ligger restaurant Cuvée - Kitchen & Bar, hvor indretningen er inspireret af klubber i Rio de Janeiro i slutningen af 60’erne, med et strejf af Paris og Firenze.

Interiørdesigneren Caisa Leifsdotter, fra Caia of Sweden, har arbejdet med forskellige strukturer, farver og materialer for at skabe en indbydende og opløftende atmosfære som udfordrer alle sanserne. Indretningsdesignet og materialerne af skandinavisk kvalitet er velovervejet, og er valgt med respekt for den fredede bygning.

På begge etager er der skabt små rum i rummet, og elementerne på etagerne går igen, selvom der sker et skift i atmosfæren når man bevæger sig op til anden etage.

I stueplan har Caisa Leifsdotter skabt en bistrostemning, hvor stærke og grafiske farver er fremtrædende. Her oplyses baren blidt af Miira 1 Opal, som tilføjer et grafisk udtryk.

Caisa har på anden etage skabt blikfang, som det indfarvede loft, stukken og de elegante Liila 1 Medium, der med det optiske klare glas spreder et indbydende lys, som skaber et dekorativt lysspil i loftet.

  • Indretning: Caia of Sweden
  • Produkter: Liila 1 Medium - Nordic Gold/Optic Clear og Miira 1 Opal
  • Designer: Sofie Refer
  • Fotograf: Morten K. Sørensen